2017 - Visens Venneri Faaborg

Go to content

Main menu:

2017

Vore arrangementer > Logbog
En aften i dejligt selskab med Iben
Den 16. maj var en skøn aften med sol og godt humør. Forventningsfulde visevenner, 55 i alt, satte sig tilbage i stolene og nød Iben Hasselbalch, denne søde og dejlige dame, der ville underholde os det meste af aftenen.
 
Det var Iben, der var kommet hele vejen fra Nordsjælland med sin sangskat, som var viser og sange fra egen hånd. Iben havde hele sit liv sunget, men på et tidspunkt var det ligesom de gamle sange blev lidt for meget, og hvad var der så andet at gøre end at skrive både tekst og musik til nye viser. Det har resulteret i to CD’er med tekster, der strækker sig fra barndomsminder, over kærlighed til veninder, der mødes og mindes. Meget alsidigt er repertoiret i Ibens sange.
 
Iben havde mødt Arnie i Horsens til et visevenner møde – og han kan spille guitar! Arnie spillede med på nogle af de sange Iben havde planlagt, og det gik rigtig godt.
 
Så gik det ellers løs med sange, der handlede om, når synet er for langt og armen er for kort, om hvordan vi tager tingene med det gode omkvæd ”Livet er jo ikke kun, hvordan du lige har det. Livet er allermest hvordan du ta’r det”. Så kom sangen om den knaldrøde hat, som man skulle tage på, før det er for sent at nyde desserten. Tiggeren, der står hver aften og synger om glæde og sorg. Den tigger, der bare er 8 år var næste punkt på programmet. Første del af Ibens sange sluttede med hendes egen oversættelse af ”Sous les ponts de Paris”, under Paris’ broer.
 
En velfortjent pause fulgte nu, men ikke pause hvad angår snakken. Iben kunne næsten ikke komme igennem, da hun bad om opmærksomhed til anden del.
 
Her fik vi sangen om ”Huset ved havet, et par meter fra klippens rand”. Det er her på Mallorca hun nyder at sidde og slappe af og se sukkulenterne holde ved. Vi fik også sangen om tordenvejret, og den kæmpestore gnist samt sangen om døden, der indhenter os.
 
Vi skulle lige have en lille fræk sang. Det var nu Halfdan Rasmussen der havde digtet den, og ingen syntes den var for vovet. Musens sang er elsket af mange visevenner fra Faaborg, og vi kunne synge med helt uden sangbøger! Så fik vi ”Skoven står maj grøn”, sangen ”Venskab” og endelig en skøn sang om kvinder, der mødes hvert 10. år og hvad der sker.
 
 
Det var nu aftenens visevært Lis Østergård tog over i fineste stil. Hun havde Mette Stig Nielsen med på pianoet.
 
Og sammen gjorde de to det rigtig godt. Vi fik med god sammenkædning sunget ”Det’ fynsk”, ”Grøn er vårens hæk”, ”Titte til hinanden”, ”Ak, kæreste Hr. Guldsmed”, ”To som elsker hinanden” og endelig ”Der var engang”. Alle sammen sange med kærlighed spillet med stor kærlighed til musikken af Mette.
 
Iben tog nu fat på sin sidste del, der handlede om sundhed og om et tømt køleskab, om motion såsom tennis, sejlsport og golf. Hun fortalte om sine tre drenge, og endelig sang og spillede Iben sammen med Arnie ”Keep all your Doors wide open”. Lidt engelsk midt i alle de danske sange og viser gør ikke noget, og de to spillede rigtig dejligt sammen.
 
Iben fortalte om en gang, hun skulle synge dansk i udlandet og skulle finde en sang, der var god og fængede. Det blev den næste sang ”Jeg ved en lærkerede”, der gik lige ind hos de fremmede.
 
Slutsangen var den belærende ”Fåresang”, der vist har en lille bagtanke og er til at få fårstand af.
 
Stor applaus til Iben for det dejlige sangvalg hun havde gjort. Hun takkede rørt og så gav hun ordet og sangen videre til Lis og Mette, der spillede til ”På Sjølunds fagre sletter”, ”To kammerater”, ”Nu er dagen fuld af sang” sluttende med to rigtige tårepersere ”Stemningsmelodi” og ”Den allersidste dans”.
 
Inden Iben greb guitaren for sidste gang i aften og spillede til ”Go nu nat”, tog Claus Møller ordet og takkede hende mange gange fordi hun kom helt til Faaborg og gav os en stor oplevelse. Med takken fulgte et par flasker vin.
 
Næste gang vi mødes er i Svanninge Bakker torsdag, den 3. august, hvor vi spiser vores medbragte mad, inden vi synger vore dejlige sommersange.
 
Kirsten


Iben Hasselbalch er fra Kokkedal og medlem af Visens Venner i Nordsjælland og Hillerød.
Iben er en usædvanlig gæstesolist.
Hun oversætter bøger fra spansk, fransk og engelsk til dansk.  
I 2001 tog hun visesangen op igen og begyndte med at lave egne tekster.
Det er tekster der viser hendes humor. Der er både vid og bid samtidig med, at hun formår at synge sine budskaber på en blid måde uden at miste det budskab, som hun vil formidle. Det virker langt
stærkere, end hvis man bare råber højt.
Det vigtigste for mig er, at sangene lever videre og folk får en oplevelse ud af det”, udtaler Iben Hasselbalch.

På vores kanter er hun kendt for sine årlige besøg på øerne og i Faaborg som besætningsmedlem på Visens Skib, der giver gratis koncerter i de udvalgte havne på deres sommertogt. Iben er i år dog ikke med i Fjællebroen og på Avernakø.
I 2017 anløber Visens Skib - 10/7 Faldsled Havn, 11/7 Faaborg Fiskerihavn, 19/7 Fjællebroen og 20/7 Avernakø med gratis koncerter på havnene kl. 20.00.

Generalforsamling midt i en forårstid

Vi startede aftenen med ”Hyldest til visen”. Derefter blev aftenens dirigent valgt.
Det blev Jørgen Rise, der vist nok var forberedt. Generalforsamlingen var indkaldt allerede i januar og var således lovligt indvarslet.  Jørgen overlod straks ordet til formand Claus Møller, der aflagde beretning:
Landsrådsmødet havde deltagelse af Arnie og hans kone. Det var som sædvanlig et rigtig godt møde med tryk på aftenarrangementet, hvor der er underholdning. KODA afgiften er 270 kr pr. gang.
Spil dansk ugen blev nævnt. Hvor er det rart, at flere medlemmer nu har fundet ud af at melde sig som viseværter. Det har været en god oplevelse.
Næste viseaften har vi gæster udefra. Det er Iben Hasselbalch, der underholder, og fra Visens Skib, hvor hun har deltaget i visesangen ved vi, at det er en dame med go i. Vi glæder os til den 16. maj!
Claus rettede en kæmpe stor tak til Søren og Erik, der så trofast støtter ved viseaftenerne. Ligeledes takkede han Palle og Kirsten for arbejdet med at sætte tekster op og med at opdatere hjemmesiden, så alle kan se, hvad der foregår i Visens Venner. Sluttelig rettede Claus en varm tak til Linda og Peter for at Magasingården står til vores rådighed. Beretningen blev vedtaget med applaus.
Herefter gik vi over til punkt 2 på dagsordenen: Kassereren forelægger regnskabet.
Det kom op på skærmen og Bodil Jørgensen gennemgik det. Regnskabet blev vedtaget med applaus.
Punkt 3 på dagsordenen var valg af bestyrelsesmedlemmer. Ingen ændringer her. Applaus til alle.
Palle fortalte om fordele ved medlemskab af landsorganisationen Visens Venner i Danmark. De har en særlig aftale med KODA og når vi har besøg af andre visevenner får de ikke honorar. De får dog befordringsgodtgørelse og dækket omkostninger til ophold.
Da generalforsamlingen var forbi, tog vi for alvor fat i foråret og dets dejlige sange.
”Nu går våren gennem Nyhavn”, ”Barndommens land” og ”Grøn er vårens hæk” lød ud i lokalet. De efterfulgtes af Arnie, der på guitar spillede tre numre, der også relaterede til foråret.
”Det er forår, alting klippes ned” er jo en af de allerdejligste forårssange, hvor man bliver rigtig glad ved det hele. Den efterfulgtes af ”April, april” om bedstefars tænder. Godt, jeg lige har besøgt tandlægen, sagde naboen! Inden Erik sang Lars Bundgaards ”Tulipan” tog vi så ”Velkommen i den grønne skov.” Selvfølgelig skulle vi synge Sørens yndlingsvise ”En skål for den mø i blufærdigheds vår” og Anne Linnets ”Du ved det sikkert allerinderst inde”.
At få læst op af Frank Jæger er jo altid dejligt. Claus læste tre små digte, der alle havde med foråret at gøre. Derefter rokkede vi alle i takt til Sigfred Pedersens dejlige sømandsvise ”Kathinka, Kathinka”. Vi ser jo snart frem til maj måned, og kunne ikke undgå at synge ”Kom maj, du søde milde” og den skønne fynske sang om blomsterfloret, der snart er overalt ”For alle de små blomster”.
Den lille blå anemone er blevet meget populær hos blomsterhandlerne i disse år. Den kan sættes ud i egen have og står der og stråler om kap med solen.  Kaj Munk ville have glædet sig, hvis han havde hørt os synge ”Hvad var det dog, der skete”. Nå men vi har jo også mindre sandet jord her, end de har ovre ved Vedersø Klit.
Vi tog lige en enkelt sang mere, nemlig ”Kald det kærlighed”, og så sluttede aftenen med ”Go nu nat, og gå nu lige hjem”.
Tusind tak til Claus, for det var nemlig ham, der havde sammensat det gode program.
Vi ses igen den 16. maj.
Kirsten
Ny visevært
23. februar 2017
Formanden for Visens Venner Claus Møller har flere gange efterlyst nye viseværter til de månedlige arrangementer. Opgaven går på skift mellem medlemmerne og denne viseaften blev en af de aftener, vi sent vil glemme. Det blev den 23. februar, hvor arrangementet var.
 
Et forholdsvis nyt medlem, Kirsten Lundsgaard sagde: Det vil jeg da gerne prøve. Og med denne positive udmelding gik Kirsten så i gang med at lave en aftens program, som hun gav titlen
Udlængsel og hjemve.
Kirsten startede op med at fortælle lidt om sine barndomserindringer. Hendes fætter, der var meget musikalsk var med til at bestemme, når der skulle synges derhjemme - og det var meget tit. Denne fætter er således med i aften, når Kirsten valgte sange.
 
Aftenen begyndte med ”Hyldest til Visen”, og allerede her hørte vi, hvordan de ca. 50 visevenner lagde sig i selen for at sætte stemningen. Søren og Erik var som altid klar ved guitar og Keyboard.
 
Så gik det ellers efter programmet. Vi sang ”Som en rejselysten flåde”, ”Skibet skal sejle i nat” og ”Jutlandia”. Her blev vi taget med ud på havet, men så kom vi lige pludselig hjem igen med ”Nord og syd og øst og vest”, ”En lille nisse rejste” og ”Ole sad på en knold og sang”. Udlængslen var der, og den blev udtrykt til fulde i ”Men’ sker, bliver spist i Polynesien”. Uha! Godt man ikke er der! Så sprang vi en tur til elefantens hjemland, og selvfølgelig måtte vi have ”Elefantens vuggevise”, og videre gik det med ”Jeg er sigøjner”, den skønne sang om ”Den russiske bjørn” og en tur bag ”Den blå Moulmein pagode”. Vi kom hjem til Europa og sang ”Fra Engeland til Skotland”, ”Alperosen”, der næsten fik os alle til at græde, da den med de mange vers ledte os frem til den sørgelige slutning. ”Lorelei ” er en smuk sang, som jeg oplevede sunget, da vi sejlede på Donau. Hvor var det trist, at hun, den skønne Lorelei, lokkede så mangen sømand i døden med sin sang!
 
Nå, væk med det sentimentale og ud på de friske ”Nordsøbølger” til Norge, hvor blomsterne lokker og vi med fuld udblæsning kunne synge ”Se Norges blomsterdal”. Selvfølgelig måtte vi også have ”Hvide måge”, ”Hils fra mig derhjemme”, og så lige en smuttur til Norge igen, Denne gang var det ”Ja, vi elsker dette landet”.
 
Kirstens program sluttede med ”Hvor smiler fager den danske kyst”, ”Jeg ved, hvor der findes en have så skøn”, ”Blæsten går frisk over Limfjordens vande” og endelig kom den: ”Venner ser på Danmarks kort”. En rigtig skøn tur havde vi været ude på, og mon ikke fætteren ville have glædet sig, hvis han havde hørt os synge dette gode udvalg af sange. Der blev slet ikke brugt hæfter i aften. Palle havde sat samtlige tekster op til væggen, og vi fik således nogle sange, der var nye for os alle.
 
Lidt ekstra krydderi skulle der også på aftenen, syntes Søren og Grete. De trak i kostumerne og gav os en rigtig dejlig variation af Dirch Passers ”Der er et huuul midt i spanden”. Vi kom også en tur til Tyrol, og man må sige, at de er rigtig gode til sådan lidt pjank og pjat. Vi kan se, at I nyder det, og vi kunne give alle vore fire aktører et bragende bifald og et tak for en virkelig skøn aften.
 
Næste viseaften - med generalforsamling - er tirsdag den 4. april. Mød roligt op! Der er ikke de store nyheder og genvalg over hele linjen, sagde Claus Møller, inden han takkede Kirsten Lundsgaard for en vel tilrettelagt viseaften.
Kirsten
 
Og de sang, så taget næsten løftede sig!!
 
10. januar 2017
 
Der var rigtig lagt i kakkelovnen til en pragtfuld sangaften, da Søren Terndrup og Erik Larsen spillede op til en aften med lutter gode og velkendte viser.
 
Der lød nye og lidt anderledes toner i aften, for Erik havde været ude at investere i et nyt keyboard, som han dårligt havde fået tid til at øve sig på. Nå, det bliver nok Bente, der må lægge øre til, og vi er sikre på, at hun gør det med glæde. Tillykke med keyboardet, Erik!!
 
 Aftenen startede med visevennesangen, der som alle aftenens sange var sat op på vores overheadprojektor. Palle havde lavet et stort forarbejde med teksterne, så nu var det bare om at lægge nakken lidt tilbage og synge.
   
Erik lagde ud med et par viser af Lars Bundgaard. Det var ”Januar”, der beskriver poetens glæde ved at fodre sine venner irisken, musvitten og spætten, mens han står med et sæaske øl og nyder det. Den anden vise var ”Vinteraften”, der med sin frost på græsset og sit fly fra Paris vækker minder om en dejlig forårstur i haven med konen. Lars Bundgaards dejlige viser kan I finde på CD’eren ”Bagved – foran”, som Erik ganske sikkert kan fremskaffe!
 
”Pige fortæl mig et eventyr”, ”Haven i Pilealle”, ”Fiskerpigens sang”, ”Pige, træd varsomt”, ”Susann, Birgitte og Hanne” afsluttende med et dejligt potpourri om ”Pigen fra Fyn” og ”Hils fra mig derhjemme”.  Alle sammen sange om dejlige piger og sunget med stor kærlighed til samme.  Det var 1. del af en god aftens sangtekster.
 
  2. del handlede om at være forelsket. Den strakte sig lige fra Lars Lilholts ”Kald det kærlighed”, til ”Man bli’r så glad”, ”Bell ami”, ”Forelsket i København” til ”To lys på et bord”.
 
3. del af aftenen var viser om drømme, nemlig ”Kære linedanser”, ”Jeg drømte mig en drøm i nat”, Benny Andersens ”Barndommens gade” og sluttelig ”Edelweiss”. Et rigtigt skønt sangvalg, hvor vi sang og vuggede med i takt til musikken.
 
Kærlighed! Hvad er det? Hvornår og hvordan opstår den? Det søgte Søren at fortælle ved solo at give os tre viser, der fortalte om kærlighed omkring de 20: Nemlig ”Månestråle”, kærlighed omkring de 40: ”Ensom dame, 40 år og sluttelig kærlighed omkring de 60: ”Sidde på et værtshus”. Det var rigtig godt, Søren!!
 
Claus gik nu på podiet og fortalte – især til alle de nye, der var mødt op i aften – om vort system med, at få ”Viseværter” til at stå for en aften i Magasingården. De vil få god hjælp fra Søren, når blot de henvender sig ca. 14 dage før arrangementet skal løbe af stablen. Det er sjovt, og man lærer vore sangbøger at kende. Så så vi jo også her i aften, at der ikke er noget i vejen for at synge sange, hvor teksterne ikke står i sangbøgerne. Palle kan trylle dem frem til overheadprojektoren. Bare kast jer ud i det. Mange har allerede prøvet det, og vi glæder os til, at nye vil stå frem!
 
Så gik det løs med de sidste sange, som Søren og Erik spillede til. Vi fik ”Så længe jeg lever”, ”Vi skal gå hånd i hånd”, Bjørn Tidemans ”Lille Sommerfugl” og ”En lillebitte tåre, der faldt”.
 
Lutter glade toner brusede ud i lokalet, da vi sang ”Det er hammer, hammer fedt”, et potpourri der omfattede ”Vi kommer li’ fra Faaborg av”, ”Sejle op ad åen” og ”Åh, disse minder”.
 
 Vi fortsatte med ”Her i vores hus er glæde”, ”Så bare ta’ det roligt” og en lille afdeling med skålviser, hvilket glædede især min nabo, der er fra Ærø. ”Im weissen Røssel”, eller i sommersol ved den Hvide Hest, fik vi også . Nu ved I det: Røssel betyder hest!!
 
Aftenen måtte bestemt slutte med ”En dejlig dag”, for mon ikke alle der deltog følte, at det havde været en aften af de bedre. God stemning og godt humør. Keyboardet havde bestået prøven med stor succes, og når nu Erik får tid til at øve sig, så skal I opleve noget helt særligt!
   
Husk nu det med viseværter! Og så ses vi den 23. februar igen til sang og musik i Visens Venner.
 
Tak til Søren, Erik og Palle for en dejlig aften.
 
 
Kirsten
 
Back to content | Back to main menu