2016 - Visens Venneri Faaborg

Go to content

Main menu:

2016

Vore arrangementer > Logbog
Dejlige julesange rumsterede i hovedet
1. december 2016
Hvor var der ”julet” i den gamle Magasingård, da vi alle mødte op til en skøn julefrokost med øl, snaps, og dejligt julehumør.
Peter tog ordet og præsenterede os for retterne og fortalte om, hvordan man fik tørsten stillet og hvordan julemaden ville komme væltende. Derefter var det Claus Møllers tur til at byde os alle hjertelig velkomne til denne årets sidste møde, og som sædvanlig var det Søren Terndrup, der sang Ode til maden. Så var alt som det plejer, og vi kunne tage fat på det store kolde bord.
Der var sild med æg, leverpostej, æbleflæsk, skinke med kål, men uden kartofler, ribbensteg med rødkål, ostefad og en lækker ris a’ la’ mande med kirsebærsauce. Alt var dejligt og velsmagende.
Der blev herefter sunget fra vort efterhånden gamle julehefte, selv om den første sang var vores dejlige ”Hyldest til visen”. ”December kommer listende”, og så en skål inden den næste ”Nu tændes tusind julelys”, ”Der er noget i luften” og ”Vi samles om det lange bord” – og så igen en skål!
Søren tog nu ordet og fortalte os om, hvorfor vi fejrer julen og hvilke traditioner, der er knyttet til denne store fest.
”Nu har vi altså jul igen”, ”Juletræet med sin pynt”, en gendigtning af denne blev til ”Juletræet på sin rod” og ”Julegodter”.
Vi vil jo gerne sige Søren og Erik mange tak, fordi de aften efter aften spiller og er med til at højne stemningen. Denne tak blev overrakt af formand Claus, der gav dem hver en dejlig flaske cognac, som de kunne drikke, mens de tænkte på os i Visens Venner.
Søren gav et nummer, så ikke et øje var tørt. Det var den dejlige ”Sonny Boy”, der lød ud i æteren.
Og så skulle bestyrelsen, der udvidede sig adskillige gange så et lille dejligt kor stod på scenen, og sang Ole Dahl og Stil Gohs ”Mormors julesang”, så vi alle sad med tårer i øjnene!
Hjælp!! Vi mangler visevært(er) til mødet i januar. Er der nogen, der har lyst til at prøve? Det er en dejlig oplevelse med det musiske, og Søren hjælper meget gerne.
Så gik vi videre med ”Julen har bragt”, ”Alt i en julesang”, ”Dejlig er den himmel blå” og til slut sang vi fra juleheftet ”Højt fra varehusets gavl”.
Man må sige, at repertoiret var en bred vifte af gamle julesange, en dejlig blanding af nyere og gammelt alt sammen ønsket af os alle.
Vi sluttede med at ønske hinanden
Rigtig glædelig jul og godt nytår
Inden vi sang ”Go’ nu nat” og kunne gå hver til sit med dejlige julesange rumsterende i hovedet.
Kirsten
6/28
Koret Efterklang besøger os
Claus Møller bød velkommen til denne viseaften, der havde deltagelse af ikke mindre end 70 personer. En del var godt nok ikke medlemmer, men det kan de jo blive!!
Koret Efterklang var mødt talrigt op, og dirigenten Søren Terndrup var i strålende humør til at få de mange tilhørere og sangere til at yde deres bedste. Som god støtte havde Efterklang deres uundværlige pianist Liselotte Schaumann og oven i købet en ”savfører” Ernst Christensen.
Aftenen begyndte med, at vi som sædvanlig sang vores Visevennesang ”Hyldest til visen”. Derefter gik vi over til den skønne efterårssang ”Æbler lyser rødt på træernes grene”, som fulgtes af ”Den sorte sejler”.
Så myldrede de op på scenen alle dem med lilla tørklæder og smil på læberne. Efterklang var hurtigt klar, og de startede med nogle rigtige ørehængere efter at have sunget et par vers med tekst af Bendix Schaldemose. ”Man bliver så glad” og ”Titte til hinanden” og ”Lad tonerne fortælle”. Det var en udmærket opvarmning og man fornemmede, at publikum var med på, at her kunne man synge med, hvis man havde lyst.
De næste tre sange var nogle, der stod i ringbindet, så der skulle vi synge med alle sammen. Steen Krarup Jensens ”Et lille land – og lige midt i verden”, Købmand Andreasens gode sang om ”Lille Faaborg” og endelig Ellen og Arne P. Sørensens ”Fynsvalsen”. 3 dejlige sange, som alle kendte og kunne synge med på.
Inden en velfortjent pause sang koret nu lidt fjernt fra Faaborg  og Fyn ”I den lille have i Pilealle´,og med musikmaskinen på ”Alle går rundt og forelsker sig” og ”Vi skal gå hånd i hånd”.
Efter en rigtig snakke-pause sang vi ”Nu falmer skoven trindt om land” , ”Jeg vil bygge en verden” og ”Hvem kan sejle foruden vind”. Så var vi alle godt i gang igen, og ”Kronborgvalsen” med Efterklang lød flot ud i salen og vi fik også en sang, der var værd at tænke over, en kærlighedssang, og så igen med hjælp af musikmaskinen ” Giv os lyset”.
Alle skulle nu synge igen, og det blev med den velkendte ”Bjørnen vågner”, med ”En lille pige i flade sko” og endelig ”Glemmer du”. Hvor var det skønt at synge til de velkendte melodier og Efterklang fortsatte med ”Lyse nætter”, ”Tusind stykker” og ”Pige fortæl mig et eventyr”. Det var deres slutnummer, og nu fulgte så et par vers igen af Bendix Schaldemose. Et par vers, der opfordrer folk til at komme og deltage i Efterklangs sangeftermiddage. Koret fik stor applaus for deres optræden her i aften, og man kunne så gå over til at synge de sidste sange: ”Fiskerpigens sang”, ”Du er min øjesten”, og ”Er du dus med himlens fugle”. Hvad kunne vel være mere passende end at slutte aftenen med at synge ”Højskolesangbogens top 25”?
Vi havde jo været så vidt omkring og sunget alle forskellige sange og viser.
Claus sagde tak for en god aften til Søren, Liselotte, Ernst, Efterklang og ikke mindst til det sangglade publikum, der rigtig fik rørt stemmerne.
Vi ses til julefrokosten her i Magasingården den 1. dec. kl. 18.30-
Kirsten
Trods dystre minder om 2. Verdenskrig – en pragtfuld viseaften
27. september 2016
Det var sidst i september, sommeren har næsten sit tag i os endnu. Der var besøg fra Broby, og det var vore visevenner Jens Otto Schepelern  og Connie Koch Rasmussen, der kom for at sætte os alle nogle år tilbage.
Der var nogle problemer med det tekniske, og først efter at man havde fået hentet Lis Østergaards piano, så var alle klar.
Claus Møller kunne byde velkommen til en aften, hvor Jens Otto og Connie ville underholde os med nogle af de kendte toner fra krigens tid.
Først sang vi som sædvanlig Hyldest til visen, og så fortalte Jens Otto om den første sang ”Man binder os på mund og hånd.” Poul Henningsen , født 9.sept. 1894 i Ordrup og død 31. jan. i Hillerød var en lysmager, arkitekt, revyforfatter, filminstruktør og samfundsrevser kendt under initialerne PH. Sangen blev sunget smukt af Connie og den indeholdt  det vers, der vidnede om censur under krigen. PH var under konstant overvågning , og alle hans tekster var underlagt censur, men han fortsatte efter at han og hustruen Inger var flygtet til Sverige, sin skribentvirksomhed her.
Herefter fik vi ”I dit korte liv” ligeledes med tekst af PH og Kai Normann Andersens Musik
Åge Steentoft satte en revy op i 1939 – 40. Kan du lave en tekst til denne melodi, Børge Müller. Jamen, det var gjort på et kvarter, og vi kunne som fællessang synge den gode sang om ”Månestrålen” her så mange år efter.
Nu skulle vi have en solo af Jens Otto. ”Ded ved I og ded ved jeg, men vi ved ded godt nok hver for sig”. Det var ”Degnens vise”, som blev foredraget med en vis humor, så alle i salen morede sig!
Jeg gi’r mit humør en gang lak” var endnu en af de sange, som PH havde lavet tekst til. Kai Normann Andersen havde lavet melodien og salen gyngede med, mens Jens Otto viste, hvad han formåede på et klaver. Han spillede i det hele taget pragtfuldt, og det må man også sige om Connie, der tog over, når han skulle optræde. Man kan godt fornemme, at de unge mennesker, der har haft musik sammen med de to er godt hjulpne!!
Vi blev i den muntre genre og tog ”Såd’n var det ikke i 90’erne” op til behandling. Den gik lige så godt som dengang, hvor vi havde udklædte syngepiger til at svinge benene, men denne gang var det lidt mere ærbart, - men rigtig dejligt!
Den 5. maj skulle studenterne op til tysk stil. Kun en overlevende, nemlig den kendte violinist Sven Asmussen kan berette om, hvad der foregik, men vi kunne nyde Amdi Riis og Viggo Barfoed sang ”Es var einmal”.
En sang fra Dagmarrevyen ”Flyv min hest” blev sunget i København på Dagmarhus. Her havde Dagmarrevyen til huse på 1. sal, mens nazisterne beboede resten af bygningen. Mogens Dam havde lavet teksten og Kai Normann Andersen melodien. ”Så flyv min hest, i regn og blæst til store og til små. Skal tanken du bære rank og tryg, og melde dem der vil forstå: En dag bli’r himlen blå!!
Så måtte vi have en fællessang mere, og det blev Kai Normann Andersens melodi og tekst af Børge Müller ”Alle går rundt og forelsker sig”. Den blev efterfulgt af ”Den sidste turist i Europa” og så gav vi den i fællesskab hele armen, da vi sang ”I den gamle pavillon”.
Efter nytår 1945 begyndte en lille sang at cirkulere. 3 små vers, men vers, der havde bid. ”En vinter lang og mørk og hård på fem forbandede år”. Den kunne vi synge med på af hjertet, alle vi, der har oplevet bare lidt af 2. Verdenskrig.
Tusind tak til Jens Otto Schepelern og Connie Koch Rasmussen fordi I tog os med på denne rejse.
Det var en stor fornøjelse at genopleve krigstidens sange og ikke mindst befrielsens sange.
Tro nu ikke, at aftenen var slut. Vi sang Oktobersang af KGH og Sensommervise, Glemmer du? Musens sang og En lille pige i flade sko. Sluttelig sang vi For alle de små blomster, hvor ikke fynboer fik prøvet af, hvad det vil sige at synge fynsk!
Vi ses igen i november måned – onsdag den 2. november, hvor koret Efterklang kommer og vil underholde os under Søren Terndrups kyndige ledelse.
0:00/0:00
Byger, der går og kommer – det er den danske sommer!
Mon ikke vi alle gik og nynnede på denne danske sommersang, mens vi pakkede madderne og drikkelsen til en dejlig aften i Svanninge Bakker?
Det hele gik dog ikke, som vi lige havde håbet. Bygerne trak sorte hen over Faaborg, og der nåede at komme et par af de kraftige lige inden vi kørte. Hvad mon vi så gør? Bestyrelsen havde aftalt, at RESTAURANT SKOVLYST ville stille sit telt til rådighed for Visens Venner, såfremt det blev nødvendigt – og det blev det. Alle visevenner trak op ad trappen og ind i det dejlige telt, hvor vi kunne benytte de gode møbler lige ind til der ikke var flere pladser. Så måtte campingbordene i brug, og da alle 64 deltagere!! - var sat ned, kneb det såmænd kun med pladsen til at få sig vredet ud, når man skulle på toilettet. Vi måtte benytte toiletterne i skoven, da vi ikke var betalende gæster hos RESTAURANT SKOVLYST.
Madpakkerne kom frem. Der var alskens lækre ting lige fra mors egen madpakke til smørrebrød fra Herregårdscentret, Brugsen eller Føtex. Alt var bare så indbydende. Uden for teltet stod regnen ned i stænger, men hvad gør det? Vi sad dejlig lunt inde og iagttog, hvordan Vorherre kunne tænke sig, at vi skulle have haft det deroppe ved flagstangen.
Der var en hel del nye mennesker med i aften. Vi erfarede, at det lille stykke i avisen var årsag til, at flere nye havde fundet vej herop i Svanninge Bakker. De skal være meget velkomne, og det tror jeg bestemt, at de følte sig. Snakken gik så meget, at formanden næsten ikke kunne få ørenlyd, da han bekendtgjorde, at nu var det tid for visesangen til at begynde.
Vi startede med ”Hyldest til visen” og derefter Lustys sang ”Svanninge Bakker”, hvorefter vi sang af hjertet ”Det kønneste land er Fyns”. Også de, der ikke just var fynboer, sang med på den næste, nemlig ”Fynsvalsen”.
Søren Terndrup og Erik Larsen fyldte godt i teltet med deres guitarer, og da Søren foreslog, at vi skulle synge Lars Lilholts sang ”Kald det kærlighed”, kunne vi tage armene op og svinge med på denne skønne sang.
Nu fik vi lov at synge ”Jeg elsker de grønne lunde” og ”Calle Schewens” vals, inden vi selvfølgelig skulle have ”Svanninge Bakker”. Den blev sunget af Erik, der også fortalte lidt om sit gode forhold til Lars Bundgaard.
En af gæsterne var frisk til en solosang. Han rejste sig og gav den hele den lange sang om Noah. Hvor var det et dejligt indslag, og det blev da også belønnet med klapsalver. Tak for det!
”To pilsnere i en snor”, var næst og den efterfulgtes af ”I skovens dybe stille ro”, hvor vi kunne lytte til suset ude fra og alligevel synge den så dejligt stille. Selvfølgelig måtte vi have ”Du, som har tændt millioner af stjerner” med tekst af fhv. biskop Johannes Johansen. Palle omtalte, at forfatterens søn, byens ørelæge, havde fortalt, at egentlig skulle faderen holde tale på en spejderlejr, men han ville hellere skrive en sang. Godt han gjorde det. Et andet medlem fortalte, at melodien blev lavet af Erik Sommer. ”Sov på min arm” blev sunget, og så var det tid til, at Claus Møller kunne opfordre alle til at gå uden for teltet og stille sig og kikke ud over Faaborg Fjord, mens vi sang solen ned. Vi mødes igen den 27. september i Magasingården.
Tjeneren fra RESTAURANT SKOVLYST sluttede aftenen med et ihærdigt forsøg på at få en lampe op på himlen og sende den ud over Svanninge Bakker. På grund af den kraftige blæst lykkedes det desværre ikke, men man må sige, at han gjorde sig de hæderligste anstrengelser, og Visens Venner siger tusind tak for forsøget og tak for lån af teltet, der virkelig gjorde gavn.
Kirsten
Visens Skib med stort publikum
20. juli 2016
Visens Skib besøgte Faaborg en onsdag. Det er samme ugedag, hvor veteranbilerne holder træf på Faaborg Havn ved fiskerikajen. Havnen havde reserveret plads til skibet ved kajen ud for Søren Olie, så musikområdet var omgivet af flotte velpudsede veteranbiler. Derfor var  alene området ud for instrumenterne og lydboksen fri for biler.
De mange tilhørere både dem, der var kommet på grund af visesangene og dem, der så på biler fik en rigtig god aften med såvel kendte som ukendte viser. Der var i år et fynsk islæt Tommy og Karen fra Gislev, der gav aftenen et pift med viser, der hverken står i Højskolesangbogen eller i vores sanghæfte.
Jeg håber Visens Skib kommer igen til næste år!
Palle
0:00/0:00
Generalforsamling med nyvalg
Claus Møller bød de 45 fremmødte visevenner velkommen til årets generalforsamling.
Stor tilslutning - til trods for, at der flere steder er sang i aften, men det viser kun lidt om, hvor stor interesse der er for vor forening.
Der blev først sunget ”Hyldest til visen”, hvorefter Jørgen Rise valgtes til dirigent. Jørgen takkede for valget og gav ordet til formanden for beretningen.
Claus nævnte de forskellige arrangementer, vi havde afholdt i årets løb. Det var med skiftende viseværter, og det er noget foreningen er glad for. Det giver forskellighed i programmet og det giver måske nye viseværter blod på tanden. Særlig arrangementet i Svanninge Bakker i august var en stor succes med dejligt vejr og en god stemning. ”Visens skib” blev ikke den gode oplevelse, det før har været. Kulde og blæst ødelagde den gode stemning. Vi har intet hørt om skibets rute i år, men mon ikke de planlægger som sædvanlig? Så var der vores egen jubi-fest, der blev holdt i Magasingården med dejlig mad og et meget flot og alsidigt program, hvor der var underholdning for alle pengene. En stor tak skal lyde til vort husorkester med Søren og Erik. I har underholdt os på allerbedste vis.
Der har været afholdt regionalt møde i ”Visens Venner, Danmark”. Et positivt møde i Rander. Den 17.-18. september er der Landsmøde i Horsens. Tradionelt et møde, hvor det er yderst svært at komme igennem det formelle program. Aftenen er til gengæld yderst morsom og underholdende. Hvem vil tage med og repræsentere os her i Faaborg?
Vi siger tusind tak til Magasingården, fordi de åbner for os og er klar med servering ved festlige lejligheder. Tusind tak til Peter og Linda!
Formandens beretning blev godkendt med applaus.
Herefter var det Bodil Jørgensens tur og Bodil fremlagde et regnskab, der viser, at vi har en pæn beholdning. Det fik Palle til at rejse sig og foreslå, at vi brugte et beløb på at hente solister og musik fra andre klubber under ”Visens Venner”.
Ud af bestyrelsen trådte Poul Marstal, der dog stadig som æresmedlem kan deltage i bestyrelsesmøderne.
Ind kom Else Spanggård, mens suppleanterne stadig er Eva Møller og Kjeld Hast.
Der var en lille diskussion om kontingentbetaling, men det blev vist ordnet. Kontingentet for næste år er 150 kr.
Der var applaus til kassereren.
Formanden nævnte de nye datoer for møder i ”Visens Venner”. Det bliver 4. aug. I Svanninge Bakker, 27.sept., 2. nov. og 1. dec., hvor der spises julefrokost.
Tak til dirigenten og tak for god ro og orden.
Viseaften med humør
Erik og Søren tog nu over med deres dejlige program. , der startede med ”Kom maj, du søde milde” og ”Jeg elsker de grønne lunde”. Disse sange afløstes af et par sømandssange. ”Så længe skuden kan gå” i ¾  takt og med ”Susanne, Birgitte og Hanne”, som blev sunget af Otto Brandenburg – ja, han var selvfølgelig ikke med her hos os i aften..
Der var nu afveksling i programmet, idet Erik sang flere dejlige sange af Lars Bundgaard. Der var både sange, vi havde hørt før og sange der virkede nyere for os. Også Søren sang den gode kendte ”Sonny Boy”, så ikke et øje var tørt.
Vi fortsatte med ”Du er min øjesten”, ”I skovens dybe, stille ro” og fik til slut igen en sømandssang i ¾ takt, og alle havde lyst til at gynge med på sangen.
”Lev dit liv ” er en meget livsbekræftende sang og den blev fulgt af sangen ”Under stjernerne”. Så var det tiden at gå over i ringbindet, hvor vi sang ”Den første gang jeg så dig” på svensk altså. Hvor er det et svært sprog, at synge! Uvist hvorfor, så skulle vi lige pludselig synge en rigtig fterårssang, nemlig ”Det lysner over agres felt”. Det må være fordi vore to viseværter elsker den dejlige sang! Eller? Nå vi kom helt ned på jorden igen, da vi sang ”Den lille pige i flade sko”.
I omtalen i Ugeavisen og FAA stod nævnt, at der ville blive sunget sange fra Osvald Helmuths repertoire, og det måtte Søren jo så leve op til, Han sang bl.a. sangen om ”Havnen”, og gjorde det med sædvanlig indlevelse. Det er i det hele taget en fornøjelse at høre både Søren og Erik synge.
Efter pausen blev der sunget om Hjalmar og Hulda, der gav deres humør en gang lak, så den pige, der er så lys som rav, så og hørte de lyse lærker synge over Danmark!
Erik sang flere sange af Lars’ og også nogle af sine egne tekster. Dejligt at høre, at dit nye keyboard har fundet melodierne, så vi stadig kan høre dem, Erik!
Vi må sige, at det var en dejlig sangaften, som alle nød. Tusind tak til Erik og Søren for et godt tilrettelagt program.
Kirsten
7. april 2016
Forårsmøde med regnbyger
Avisen havde inviteret til forårsmøde i Visens Venner, men man må sige, at foråret lod vente på sig.
Ikke desto mindre lykkedes det for aftenens 2 viseværter at præsentere os for en dejlig buket af forårssange – iblandet et par sømandssange.
Claus Møller var fraværende og i stedet bød Grethe Kjeldsen os velkommen til denne viseaften, hvor Else Spanggaard og Kjeld Hast havde lagt sig i selen for at give medlemmerne en rigtig dejlig oplevelse. visen”, som alle forventede vil komme.
Søren var klar med guitaren, og Erik sad ved sit nye keyboard. De to spillede op til ”Hyldest til visen".
Herefter overlod Søren ordet til Else og Kjeld, der på skift præsenterede sangene fra Bankbogen: ”Forårsdag”, ”Den gamle skærslippers forårssang”, som vi kender til hudløshed, men som vi elsker! Et par gode danske sange, nemlig ”Den danske sang” og ”Danmark, nu blunder den lyse nat”. Nå, vi har da heldigvis en måneds tid, inden de lyse nætter for alvor begynder den 5. maj. ”Friheden flyver” blev afløst af en skøn sang fra det gamle Nyhavn. Jeg tænker her selvfølgelig på Sigfred Pedersens ”Nu går våren gennem Nyhavn”. Vi synger den med glæde hvert forår og mindes Sigfred, der gav os dette gode billede af sit elskede Nyhavn.
”Atten svaner” fik en lille historie med fortalt af Søren, og så var det tid til ”Velkommen i den grønne lund”. ”Fiskerpigens sang” – om end ikke tostemmigt – blev efterfulgt af ”Der er et yndigt land”, hvor forsamlingen rejste sig under sidste vers. ”Hilsen til forårssolen” kom inden vi sluttede denne første del af aftenen med ”Den glade vandrer” og ”Fuglene letter i vinden”. Så var det tid til en pause og til en god snak med naboen!
”God morgen lille land” var den første, vi skulle synge, og efter den fulgte Kaj Munks ”Den blå anemone” om den lille blomst, der blev hentet fra den fede muld på Lolland til de barske vækstvilkår ved Vedersø. Langt omkring kom vi, da vi herefter sang ”Bjørnen vågner” og den kendte sang om ”Den gamle gartner”. ”Hvornår er der dejligst i Danmark”? På alle årstider kan vi konstatere, at der er gode indtryk at hente enten det nu er i den tid, hvor bøgen står grøn, når det er højsommer, når trækfuglene letter, når vi drukner i sne. Vi ved der er dejligst i Danmark på alle tider af året!
”Åh, disse minder”, er den gamle naversang, og den tog vi, før Erik spillede og sang Lars Bundgaards ”Det drejer og drejer” og Ole Dahls arrangement af Evert Taubes Nocturne ”Sov på min arm”.
Nu var det rigtigt blevet forår. ”April, april”, ”Når de lyse lærker synger over Danmark”, ”Nu er dagen fuld af sang” og ”Noget om kraft”, sang vi inden Erik tog endnu en sang af Lars Bundgaard.
Vi sluttede med at synge ”Samarkand” og ”Dagen i dag”. Så manglede vi kun slutsangen, som altid synges i Visens Venner, nemlig ”Go’ nu nat”. Tak til Else og Kjeld fordi de ville sætte et program sammen, og tak til alle I der sang med.
Grete Kjeldsen takkede også , og hun mindede om, at aprilmødet den 18. maj er generalforsamling, så mød op og giv din mening til kende. Søren fortalte om en forårskoncert i Diernæs Kirke i næste uge, hvor alle også er velkomne.
Kirsten

25. februar 2016
Visesang fra Svendborg – krydret med vores egen fællessang.
 
På en skøn forårsaften kunne Claus Møller byde velkommen til 12 medlemmer af Visens Venner i Svendborg og til alle os andre. Han kunne næsten ikke få det næste ud over sine læber – men—vi er løbet tør for øl!! Det betød, at den stod på rødvin hele aftenen.
 
Aftenen startede med, at Søren og Erik spillede på guitar og keyboard til vores startsang ”Lad os samles om at nynne et par viser”. Hvor var det dejligt at se Erik tilbage på sin pind efter et par vellykkede knæoperationer!
 
Vi gik over til programmet og startede med Johan Skjoldborgs dejlige sang, der gør op med vinterens kulde og opfordrer til at bruge hakke, skovl og spade. Jeg tænker her selvfølgelig på ”Når vinteren rinder i grøft og i grav.”
 
Så fik vi lov endnu engang at rose ”Storebæltsbroen” ved at synge ”God morgen lille land”.Det er en sang fra 1998. Niels Brunse skrev sangen, der af Poul Dissing blev fremført for Dronning Margrethe og hele Danmark på åbningsdagen.
 
Piet Hein har lagt sin visdom i sangen ”En hilsen til os fra Piet Hein”. Vi kender vist alle grukkene med de kloge ord, der slutter med Husk at elske, mens du tør det! Husk at leve, mens du gør det!
 
Svendborg var klar til at lede os gennem en skøn buket af gamle og nyere viser. De havde deres egen pianist med, og som han kunne spille! De 4 solister, som på skift sprang op på scenen behøvede kun at kikke på Jens, så tog han fat. Lis sang den morsomme sang om ”Lasagne”, Kurt gav helt sig selv, da han sang visen om ”Ferieloven”. Så var det Oles tur, og om det var planlagt eller ej, så så jeg Poul Dissing for mig, da han sang ”God morgen Rosalina”. Nå, det var nu nok planlagt, og godt lød det i hvert fald. Susan var den sidste, der sprang op og på meget professionel vis gav os visen ”Dansk arb.”
 
Kun pianisten blev på sin pind, og så tog de fire solister fat på deres 2. afdeling. Kurt gav os visen, der vakte megen morskab i salen. ”Knald eller fald” hed den, Kurt gav sig helt og fuldt og nød at høre publikum le. Det blev ikke mindre morsomt, da Lis sang visen ”Hjemme hos mig i entreen”, og også hun høstede fortjent bifald  fra publikum. Nu sang Susan ”Balladen om Søren Olsen” med sin skønne stemme, og sluttelig fik vi alle lov at brumme med, da Ole sang ”Bjørnen vågner”, som vi alle kendte så godt, og som vi elsker at synge.
 
Nu sluttede Svendborgs visevenner deres 1. afdeling og vi fik Søren og Erik op . De spillede til Gunni Ruds Hornesangen og Kai Grymer Hansens dejlige sang om vort lille Faaborg. Og ikke at forglemme: En lille vise af Lars Bundgaard med musik af Erik Larsen.
 
Øl eller ingen øl! Der var pause med dejlig snak i et kvarters tid, før det gik løs igen.” April, april,” eller Bedstefar, tag dine tænder på blev efterfulgt af den dejlige  sang fra Fanø ”Afskedssang fra Fanø”, som alle vi, der i sommer så og hørte visens skib, nikkede genkendende til.
 
Hvor var de klar, folkene fra Visens Venner i Svendborg. Ole, Susan, Kurt og Lis samt den gode pianist tog fat på 2. del af repertoiret. Poul Dissing (Ole) tog os med på aftentur med Rosalina, så ikke et øje var tørt. Susan sang” Kære øjeblik”, og også her sad vi ganske stille og lyttede. Men – så skete der noget, der fik folk op på dupperne. Kurt sang og gav sig helt hen i visen om ”Den lille grå altan”, der selvfølgelig sluttede med at et par røde trusser blev trukket frem. Bravo, Kurt! Det måtte være svært at komme efter Kurt, men med visen om ”Jacobsen” og hans kursted lykkedes det fuldt ud for Lis.
 
De sidste fire sange, vi fik ,var den god blanding af , hvad de gode svendborgensere kunne. Susan sang ”Lang, lang tid”, Kurt tog os med til ”Præmiewhist”, Lis gav den som ”Enlig mor” og til slut sang Ole ”Noget om kraft” af Halfdan Rasmussen.
 
Vi kan kun sige, at alle var meget begejstrede for visesangen, og vi siger Visens Venner i Svendborg tusind tak fordi, de ville komme og synge for os. Vi blev også inviteret til at komme og opleve deres viseaftener i Svendborg.
 
Nu manglede vi kun, at Søren og Erik tog fat.Tre kendte sange af Benny Andersen. ”Barndommens land”, ”Hilsen til forårssolen” og ”Svantes lykkelige dag”. Det var tre viser, der rundede godt af på den gode optræden.
 
Vi sluttede aftenen med at synge ”En forårsdag” af Anne Linnet og sluttelig ”Den blå anemone”og ”Go nu nat”. Nu er foråret så endelig på vej! Claus Møller kunne takke for en rigtig dejlig aften og byde velkommen til martsmødet i Visens Venner som ligger den 7. april!

Kirsten
 
 
 
Viseaften den 12. januar 2016
 
Denne første viseaften i det nye år havde samlet ca 45 deltagere.
 
Palle var desværre syg, så andre måtte passe ”tekstmaskinen”.  Søren havde arbejdet det meste af natten med at indsætte tekster, og Claus havde arbejdet hele dagen for at kunne betjene maskinen.
 
Men det blev i stedet Arnie, der passede teksten og det gik rigtig fint. Han fandt ud af at forstørre så alle kunne se.  Det var bare perfekt. Tak for det!
 
 
Vi indledte selvfølgelig med nr. 0 – ”Lad os samles om at synge et par strofer”
 
Derefter fik vi masser af skøn fællessang.
 
Søren havde sammensat programmet, der bød på dejlige vintersange og meget, meget mere.
 
Vi sang ”Skyerne gråne” og ”Der er noget i luften”.
 
Derefter gave Arnie et par numre: Norsk Sømandssang, og et instrumentalt nr. som var Skotsk, et nr. vi genkendte som ”Skuld’ gammel venskab ren forgå”
 
Claus sang 3 Frank Jæger viser, musik Toni Vejslev:
 
”Ud af en vinter”, ”Liden Sol” og ”Lille Vinter”.
 
Af fællessange kan bl.a. nævnes: ”Sneflokke komme vrimlende”, ”I sne står urt og busk i skjul”, ”Det er hvidt derude”, ”Spurven sidder stumt bag kvist”.
 
Vi fik også sunget Snevalsen og den om Veras vinterven.
 
Søren sang:  Sonny Boy, og Alfred skal giftes nu til morgen.
 
Så fulgte et par gribende fællessange: Alperosen og Fiskerpigens Sang, derefter blev det mere muntert, da vi sang: Alle Sømænd er glade for piger og Så går vi til enkebal.
 
Søren sang med lirekassemusikassistance: Duftende hvid jasmin, derefter sang han: Dit hjerte er i fare Andresen, her bad han om undertegnedes assistance. Jeg skulle såmænd bare sidde ved siden af og se sød ud!!! Om det lykkedes ved jeg ikke.
 
Vi sluttede med flere fællessange: Pigen fra Fyn, Imellem Faaborg og Bjørnø, Vi kommer li’ fra Faaborg av,
 
og ”sejle op ad åen”, hvorefter vi sang en bakkesang: Køb Blomster – Køb blomster, og sluttede selvfølgelig af med: Go’ nu nat.
 
Alle var enige om at det var en fin aften.

Grethe Kjeldsen



 
Back to content | Back to main menu