2015 - Visens Venneri Faaborg

Go to content

Main menu:

2015

Vore arrangementer > Logbog
En fantastisk jubilæumsfest
Allerede ved ankomst til Magasingården var stemningen lagt. Bordene var flot dækket op med skønne buketter og service til en bedre middag. Ingen var i tvivl om, at det var en særlig aften i aften. Folk var i festtøjet og klar til at fejre
VISENS VENNERS 25 ÅRS JUBILÆUM
Formand Claus Møller rejste sig og bød velkommen til en rigtig festlig aften med god mad og underholdning gennem tiderne. Vær sikker på, at I får en dejlig aften!

Derefter kom kokken på banen og præsenterede aftenens menu: Først en klassisk rejecocktail, derefter mørbrad med svampesauce, kartoffelrøsti, efterårssaute med kål, løg m.v. samt fyldt tomat. Sidst på programmet var små glas med fløderand med jordbærsauce. En rigtig skøn menu, som vi kunne glæde os til.

”Livets glæder” skulle vi selvfølgelig have, og det var Søren Terndrup, der sang den. Det lille sanghefte, der var lavet i anledning af jubilæet, blev nu rørt, og vi sang som sædvanlig ”Lad os samles om at nynne et par strofer”
Da rejecocktailen var spist, tog aftenens veloplagte toastmaster Lis Østergaard over og gav pladsen til Arnie Brown, der spillede og sang med sin sædvanlige entusiasme ”Har du viser min ven”. Han blev efterfulgt af Grethe Kjeldsen, der holdt en tale, hvor hun roste Visens Venner og især Claus Møller og Poul Marstal, der havde været med siden foreningens start. Det burde belønnes, syntes Grethe, og begge de herrer fik nu påhæftet en grøn roset, som de skulle bære resten af aftenen. Harry Kjeldsen, der også kendte Visens Venner særdeles godt, lå på sygehuset i aften, men han havde digtet en rigtig god sang til foreningen, der slutter med ønsket om, at ”vi går nynnende hjem herfra med tak for endnu en dejlig dag”. Tak for din gode sang, Harry!
Den lækre hovedret med mørbrad og skønt tilbehør ventede os, og vi fik god tid til at nyde den, inden festen fortsatte.
Lad os nu tage fat på den egentlige underholdning, sagde toastmasteren, og Søren Terndrup gav et par af sine gode viser, der sluttede med ”En duftende hvid jasmin”. Rigtig godt, Søren!!
Jamen dog! Om ikke selveste Hans Christian Andersen og Divaen Riborg kom på scenen og vi sang sammen – De herrer sang det blå, fruentimmerne det røde og det der var violet sang man i fællig – fra det omdelte sangblad. Hvor var de skønt pyntede de fire, for vi må da ikke glemme den veloplagte pianist, Mette, der ledte os gennem hele aftenen i Erik Larsens fravær. Det var Grethe, der spillede Riborg Voigt, Søren var H.C.A. og genbrugsredacteusen var Lis. Pianisten var selvfølgelig Mette.
Desserten var dejlig fløderand med jordbærsauce på, og den efterfulgtes af en sang ”Tiden” med Claus Møller som solist. Derefter var det endnu af vore kære solisters tur: Bent Holmegård sang sammen med koret i salen ”En sang om frihed”. Tak for sangen begge to!
Bent skulle nu forsøge at trække tiden lidt, for 5 piger var oppe på loftet i fuld gang med at klæde sig ud som syngepigerne i ”Den gamle pavillon”. – Og der kom de så! Frækt klædt på og med stemmer, der skar gennem salen. Det var en reprise, men sikken en! ”Såd’n var det ikke i halvfemserne, vi vidste hvisses der var hvemserne”, og det skal jeg love for, at de gjorde alle fem, nemlig Grete, Lis, Tove, Birgit og Herdis. Vi siger jer alle så mange tak for en tilbageførelse til de gode gamle dage med et skønt humør, en festlig påklædning og nogle skønne sangstemmer! Vi fik da selvfølgelig lov at synge med fra heftet, og det er jo det, der kendetegner ”Visens Venner i Faaborg”: Vi elsker at synge.
Efter et bragende bifald og opsamling af mønter var det tid til kaffen. Snakken gik lystigt, og sangheftet blev også rørt flittigt. Vi skulle til slut synge ”Jeg bor her i Stenhøj”, og den fik ikke for lidt.
Claus kunne rejse sig og med den flotte grønne roset på fortælle, at der snart kommer ”VISE-LUL” med datoerne i det nye år. Claus takkede sin bestyrelse for et godt samarbejde og takkede ikke mindst Lis for en god rejse gennem 25 år og de mange solister for deres formidable optræden. – Ja, og som sædvanlig, når vi når hertil en stor tak til Magasingården, der gør et flot arbejde for os i Visens Venner.

Kirsten
22. oktober 2015

Søren og Erik underholdt os alle
Velkommen i Magasingården til en aften, hvor Søren og Erik vil styre slagets gang.

Claus rejste sig og sagde, at jubilæumsfesten var i vente den 20. november, men mere om festen sidst på aftenen.

Det var utroligt så mange, der var mødt til denne viseaften – men der var jo også alle dem, der havde gule tørklæder på, nemlig sangkoret ”Efterklang”, og så kunne vi komme op på ca. 70. Det var et flot antal, og sangen lød også hele aftenen igennem utroligt! At der var medlemmer, der trak op i de øvre regioner gjorde ikke noget, og netop heroppe under taget lød sangen så meget flottere!
 
Vi startede med at slå op i ringbindet, selv om det efterhånden er unødvendigt. Vi skulle synge ”Hyldest til visen”, som vi jo snart kan udenad.
Herefter tog projektoren over, og folk skramlede lidt med stolene og fandt sig en plads, så de kunne se. Skønne gamle viser som ”Kronborgvalsen” og ”Jeg er sigøjner” tonede ud i det store rum.
 
Billede af Maskerade kom op, mens Søren smukt sang ”Maskerade”, og herefter fulgte de tre livsbekræftende sange ”En enkelt sang om frihed”, ”Lev dit liv” og fra ringbindet ”Livstræet”.
 
Så var det Osvalds tur. Ja, man kunne i hvert fald let tage fejl, for Søren foredrog visen ”Manden på risten”, så ikke et øje var tørt. Baggrundsbilledet støttede op om melodien, og ingen var i tvivl om, at den gode duft fra risten var skøn, som var man kommet i himmeriget.
 
I morgen fylder Kim Larsen 70 år, og flere sange, bl. a. ”Kvinde min” og senere i programmet ”Papirklip” hyldede den folkekære sanger. Det er fantastisk så længe de samme velkendte toner har lydt ud i æteren, og stadig er de lige gode og elskede.
 
Søren berettede om sine barndoms minder om havnen og om cykelturen rundt for at hilse på de forskellige små listige steder. Dette mundede selvfølgelig ud i Osvalds vise ”Havnen”, som blev sunget, så man følte, man sad bag på cyklen og oplevede det hele. Tak, Søren!
 
Projektoren gjorde rigtig gavn i aften. Vi fik ”Kære linedanser” og ”Pigen fra Fyn” kun afbrudt af ”Musens sang”, der skulle findes på side 118.
 
At det var tid til pause var ingen i tvivl om. Den var særdeles velfortjent.
 
Efter pausen tog vi lige en John Mogensen-vise ”Nina, kære Nina”, en Kim Larsen- sang ”Papirklip” og visen om den skønne ”Pippi Langstrømpe” der kom her helt fra Sverige og satte fut i forsamlingen.
 
Det var så nu, at Efterklang skulle op på scenen og synge os gennem adskillige fine sange. De havde gode billeder i baggrunden, og det var fristende at tage en af de to pilsnere, der hængte til afkøling, og sige skål! Efterklang består af ca. 20 personer, der hygger sig en gang om ugen under Sørens ledelse. Der kan sagtens være plads til flere, og Søren opfordrede sangere i forsamlingen om at stille op, når koret næste gang øver sig i Det gamle Bibliotek. ”Lyse nætter” og ”Giv os lyset tilbage” var også smukke sange, og man må sige, at Efterklang gjorde det godt! Tak fordi I kom og sang for os!
 
Potpourrier er jo altid gode, og vi fik nu lejlighed til at synge sange som ”Gå med i Lunden”, ”Man kan vel ikke gøre for, at man har charme” og ”I en rødmalet hytte”. Det lød højt og flot, da disse sange blev spillet.
 
Erik, der trofast havde betjent sit key-board hele aftenen brændte efter at levere en god gammel kending af Lars Bundgaard, nemlig ”Indian summer”. Et smukt baggrundsbillede stod i baggrunden med orange, gule og grønlige farver, og Erik sang sin egen kendte melodi meget smukt! Tak Erik!
 
Vi fik endnu en solo af Erik. Det blev en dejlig vise ”Sidder på et værtshus”.  Der manglede nu kun, at 3 rigtig gode potpourrier blev sunget, og det blev de. Meget havde vi fået rørt stemmerne i aften, men ingen var for trætte til at synge med på ”Pige fortæl mig et eventyr”, ”Så lægger vi nakken tilbage” og ”Åh, disse minder”.
 
En ualmindelig skøn sang/viseaften var slut. Claus kunne sige tusind tak til Søren og Erik plus en tak til Efterklang for deres medvirken. Claus mindede om jubilæumsfesten her i Magasingården Fredag, den 20. november 2015 kl. 18.30. Der serveres en 3 retters jubilæumsmenu, og man beder folk tilmelde sig med betaling senest 10. november på konto 0 828 8015896826 mrk. ”Jubilæum”.

Vi får en festaften fyldt med sang og godt humør og med Lis Østergård som toastmaster.

Kirsten
 
 
16. september 2015
På rejse rundt i Danmark og de Skandinaviske lande
Rigtig hjertelig velkommen i Visens Venner Faaborg. Disse ord var startsignalet til en ny sæson. Claus Møller fortalte, at året er et jubilæumsår, hvor vores forening har eksisteret i 25 år. Dette skal selvfølgelig fejres, og det bliver den 20. november, hvor der laves et ”tilbagebliksprogram”. Alle medlemmer vil få tilsendt et program og en tilmeldingsblanket. Prisen på aftenen bliver 250 kr.
 
Claus bød særlig velkommen til aftenens visevært, Bent Holmegaard, der havde lovet at tage os med ud på en rejse gennem vores dejlige Danmark, men med afstikkere til de øvrige skandinaviske lande. Musikken var så klar, som den kunne blive det, og det var skønt at se, at Erik Larsen nu er helt i form til at spille igen efter en lang sygdomsperiode. Søren Terndrup med guitaren var selvfølgelig også klar.
 
Startsangen ”Lad os samles om at nynne et par strofer ” lød ud i rummet, og med ca. 60 medlemmer lød det aftenen igennem virkelig af noget.
Vi begyndte i det fynske, hvor Mads Hansens ”For alle de små blomster” og H.C. Andersens ”Hist vor vejen slår en bugt” klingede så dejligt. Mon ikke aftenen ville slutte her i det fynske, når rejsen var slut?
 
”Jeg ser de bøgelyse øer” førte os til Jylland, hvor vi sang ”For en fremmed barsk og fattig”, ”Åbent landskab”, den smukke høstsang ”Jeg er havren, jeg har bjælder på” og visen om Jens Vejmands kone ”Stine fra Fly”. Vi kender jo alle manden, men konens liv blev her rullet op for os. Sluttelig sang vi den dejlige sang ”Blæsten går frisk over Limfjordens vande”.
 
Nu var det meningen, at vi skulle smutte nordover og have ”Høje nord frihedshjem”, men det var ærgerligt, at musikken ikke kendte den, så vi sprang den over. Nå, der er så mange andre gode norske viser, så det var ikke noget problem. ”Se Norges blomsterdal”, ”Kringsat af fjender” er dejlige viser, som vi alle kendte. Så var det tid til en rigtig mandesolo for to personer – Bent og Claus, - nemlig ”Kari venter dig derhjemme” med rigtig basstemme. Inden pausen sang vi den sjove vise fra Folk og Røvere i Kardemomme by ”Vi lister os afsted på tå” - - og så var der en velfortjent pause til aftenens visevært, Bent Holmegaard.
 
Snakken gik godt i pausen, men vi skulle videre over til Sverige, der er så fyldt med viser, at det har været svært at vælge nogen ud. ”Jeg har boet ved en landsvej i hele mit liv” var startsangen, og den blev efterfulgt af ”Flickorna från Småland”, ”Visen om de 18 svaner”, og ”Den første gang jeg så dig”.
 
Et par dejlige solonumre gav Bent. Det var ikke viser, vi kendte så godt, men ”Så skimrande var aldrig havet” og ”Finsk høstvise” lød utrolig smukke, og på denne gode måde nåede vi også over til de tusind søers land, Finland.
 
Vi har været rigtig langt omkring denne septemberaften, og  med visen ”Havet omkring Danmark” var vi hjemme igen til et par gode høstsange, nemlig ”Septembers himmel er så blå” og ”Æbler lyser rødt på træernes grene”. ”Kys mig godnat” var en opfordring til at sige Bent tusind tak for en skøn viseaften. Vi gemmer det lidt, var hans kommentar, og så slutte aftenen lige så godt, som den var begyndt med ”Noget om kraft” og ”Brosangen”, der var en sang fra indvielsen af Storebæltsbroen. Vi var godt hjemme på Fyn igen, og kunne nu lade ”Den gamle gartners sang” afslutte viseværtens gode program.
 
”Kald det kærlighed” var Sørens påhit, og den afsluttede på bedste vis en skøn aften
 
Claus Møller takkede Bent for den store energi, han havde lagt i aftenens program. Supergodt!
 
Nu ses vi igen den 22. oktober og siden til jubilæumsfesten den 20. november.
Kirsten
 
 
En pragtfuld aften i Svanninge Bakker.
”Åh, bare nu vejret holder til i aften”. Det var formandens ord, da vi mødtes ved smørrebrødsforretningen i Herregårdscentret. Ingen tvivl om det. Det blev den smukkeste aften, man kan tænke sig. Stemningen var helt i top blandt de ca. 60 fremmødte, solen skinnede over det utroligt smukke landskab ud over Nørrefjorden, musikken var på plads, og Erik Larsen var klar igen, så han sammen med Søren  kunne akkompagnere aftenens sange på guitar. Bent Holmegaard og Claus Møller stod bag musikken, og det var egentlig en rigtig god ide. Forinden havde vi fortæret den medbragte mad, og det var slet ikke så ringe endda.

Formanden bød velkommen til denne første aften, og vi startede, som vi plejer, med at synge ”Hyldest til visen”. Selvfølgelig måtte vi have den : ”Sangen om Svanninge Bakker” skrevet af Lars Bundgaard og sat i musik af Erik Larsen. Det er altid en fornøjelse at synge Lars’ tekster, og især her, hvor vi sad lige midt i den dejlige natur og fornemmede den helt ind i os selv. Efterfølgende fik vi sunget Lustys sang, ligeledes om Svanninge Bakker.

Nu gik det ellers der ud af med sange om vores dejlige ø Fyn og selvfølgelig ”Jeg elsker de grønne lunde”, som vi kunne synge rigtig godt med på. At der skulle danses til den næste ”Calle Schewens vals” var nok kun en drøm, Søren havde. I hvert fald blev vi alle siddende og undgik brækkede arme og ben blandt de mange muldvarpeskud, der var.

 Vi fortsatte med ”Danmark nu blunder den lyse nat”, ”Den danske sang” og ”Jeg ved en lærkerede” og ”Anna var i Anders kær”. Rigtig skønne sommersange, som de kun kan lyde her i Svanninge Bakker. Et par solonumre , hvor Søren sang ”To pilsnere i en snor” og ”De lyse nætter”, der jo netop sluttede i aften, den 8/8. Vi måtte også synge ”Du som har tændt millioner af stjerner” med en lidt anden rytme end den vante. Johannes Johansen er altid dejlig at synge, og vi synes jo næsten han hører til her i Faaborg, hvor hans søn Morten er øre-næse-halslæge. Nocturne af Ole Dahl blev den sidste sang her på stolene. 

Vi rejste os og gik op til flagstangen, hvor Søren fik lov at dirigere et flot sangkor, der stod og sang og kikkede ud over det smukke landskab, mens solen langsomt gled ned.

 ”Fred hviler over land og by”, ”Natten er så stille”, ”Nu er jord og himmel stille” og ”Sig månen langsomt hæver”. Jo, stemning var der over den sidste halve time i Bakkerne, og da en til sidst foreslog, at vi sang ”Der står et slot i Vesterled”, så var ikke et øje tørt.
Det blev den smukkeste aften, man kan tænke sig!!! , og så var det tid til at synge "go nu nat", inden vi pakkede vore ting sammen.
 
Claus Møller takkede for en god aften, hvor ca. 60 medlemmer af Visens Venner i Faaborg fik lov at udfolde sig. Det næste arrangement er den 16. september i Magasingården.

Kirsten

14. juli 2015
 Visesang på havnen - http://visensskib.dk/index.html
Visens Skib kom til Faaborg gl. Havn tirsdag den 14. juli 2015. Skibets besætning bestod i Faaborg af Niels Skouby alias Kaptain Høiben, Leni Petersen alias Søfartsstyrelsen og Mega(m/k)okken, Iben Hasselbalch alias bamlingsskinken, Leon Hegelund alias løven, Annie Laksø alias StrapudeMaj.
 Alle glade visesangere med et meget stort repertoire af danske viser.

Koncerten startede kl. 20.00 ved fiskeriauktionens kaj og var gratis. Hvert år begyndes med Sigfred Pedersens Katinka. Hver solist havde 2 numre og vi sluttede af med ”Go’ nu nat”, som vi også bruger ved vores viseaftener, dog da vi klappede, fik vi et ekstranummer. Aftenen var kold og lidt blæsende, men heldigvis regnede det ikke.
Bestyrelsen havde involveret sig i programmet med hensyn til placeringen af skibet ved vestre kaj. I tilfælde af regn var også aftalt med fiskeriauktionen, at en af deres haller kunne benyttes til tørvejr.
Palle
 
Viseaften 5. maj 2015
  5. maj 2015
 Generalforsamling og viseaften - TEMA - Nu er dagen fuld af sange og viser
  •  Claus bød velkommen til årets generalforsamling. Som dirigent blev valgt Bent Holmegaard, der takkede for valget. Han gav ordet til Claus, der aflagde sin beretning for året 2014. Det havde været et roligt år, når man ser bort fra regionalmøde i Visens Venner, hvor der var kritik af vores måde at drive forening på. I de københavnske foreninger har de mange solister, som de kan trække på, så de har mindre fællessang, end vi har i Faaborg, men der var klapsalver for vores måde at drive det på.
    • Claus takkede sin bestyrelse for godt arbejde i årets løb. Tak til Søren og Erik for deres indsats. Der har været holdt mange gode viseaftener med forskellige viseværter. Ligeledes takkede Claus restauratøren Peter, fordi der hver gang er hvide duge og nye stearinlys på bordene. Det er en fornøjelse at komme i Magasingården!
    • Formandens beretning blev vedtaget med akklamation.
  • Kassereren Bodil Jørgensen forelagde regnskabet, der viste et lille underskud på 369,37 kr., især på grund af øgede Koda udgifter og udgifter til Visens Venner i Danmark. Der er taget højde for disse udgifter i det nye budget. Der var ingen kontingentstigning i det kommende år - 2016. Kontingentet er fortsat på 150 kr.
    • Kassererens regnskab blev vedtaget med akklamation.
  • Der var ingen indkomne forslag og ingen lovændringer.
  • Valg til bestyrelsen: Claus sagde tak til Merete Vett, der ikke ønskede genopstilling. I stedet valgtes Lis Østergaard. Eva Møller fortsætter som suppleant og Kjeld Hast nyvalgtes som suppleant. Uffe Pedersen blev genvalgt som revisor og Jens Mortensen ligeledes som revisorsuppleant.
  • Bent Holmegaard kunne lukke generalforsamlingen, og takkede for god ro og orden.

Så var Lis, Grethe, Mette Stig Nielsen og Orla Vinther ellers klar til at starte en viseaften, der viste sig at stå mål med titlen: Nu er dagen fuld af sange og viser.

    
Mette og Orla supplerede hinanden på udmærket vis, idet de skiftedes til at spille på klaver. Mette Carl Nielsen sange og Orla revyviser. Selvfølgelig startede vi med ”Hyldest til visen”. Derefter fik vi ”Den danske sang er en ung blond pige” fra 1924 og sangen om Jens Vejmand fra 1905. Så var aftenen startet godt, og Orla Vinther satte sig til klaveret og vi fik ”Åh, Dagmar” og ”Den slemme måne”. Grethe og Lis fortalte som viseværter levende om de forskellige viser, og vi gik videre med ”Solen er så rød mor” og ”Jeg ved en lærkerede”, som Mette spillede til. Mette havde haft brækket sin højre håndled, men det kunne vi nu ikke mærke. Det var bare dejligt, at Orla kunne spille til revyviserne ”Der er lys i lygten lille mor” og ”Sov dukke Lise”.

At det var den 5. maj, 70 året for Danmarks befrielse, fik vi også mærket, idet vi sang Mads Nielsens smukke sang ”En lærke letted’ ”. Ikke et øje var tørt, da vi sang - Nu er det forår og Danmark frit! Det var fra et uddelt sangblad, vi fik teksten.

Viseaftenen fortsatte med ”Danmark nu blåner den lyse nat” og Frank Jægers ”Den sorte fugl er kommet”. Claus Møller var solist i ”Det var en lørdag aften”, hvorefter vi sang ”Lille sommerfugl”, ”Nu er dagen fuld af sang”, som var Mettes afdeling. Orla kunne nu spille ”Du gamle måne” og fra 1925 ”Hvor er du nu”. Hvor det svingede, når han gav den på klaveret, og alle de fremmødte nød at synge med på de gammelkendte revyviser.

Så gik vi igen over til Carl Nielsen og sang ”Den milde dag er lys og lang”, ”Min pige er så lys som rav” og ”Du danske mand af al din magt”.
Orla kunne slutte af med ” Pige træd varsomt”, og Mette med ”Fordum var der fred i gaden”. Det var de sidste numre, vi fik i aften, inden vi sluttede med ”Go’ nu nat”.
Det havde været en ganske dejlig aften med skøn musik spillet af de to garvede musikere, og nogle dejlige sange valgt af Grethe og Lis. Tusind tak for det!!

Claus sluttede med at takke de 4, der havde underholdt os i aften. Han fortalte, at Visens skib kommer til Faaborg Gamle havn den 14. juli. De giver gratis koncert, så kom og vær med!

Ellers ses vi i Svanninge Bakker den 6. august med madpakker og drikkelse.
 Kirsten 
26. marts 2015
 Aftenens tema: Tre F – Faaborg, Forår, Fyn.
Claus Møller bød velkommen til 48 sangglade visevenner. Han meddelte, at han netop havde været til møde i Visens Venner i Danmark og her faktisk havde erfaret, at vores måde at holde viseaften på slet ikke tangerede foreningens. Det er ærgerligt, da vi selv trives rigtig godt med vores form: Masser af fællessang krydret med solister. Vi vil fortsat kalde os Visens Venner, Faaborg!! – også selv om vi ”kun” er en Viseforening. 

Herefter gav Claus ordet videre til aftenens visevært, Inger Birkemose, der havde fået det ærefulde job at føre os gennem Tre F. 

Inger lagde ud med at fortælle, at hun slet ikke er Fynbo, men fra Silkeborg. Hun blev begejstret for Fyn, da hendes forældre bosatte sig i Nyborg for at bo centralt for hendes to brødre og hende selv. Sagen var, at den ene broder boede i Hongkong, den anden i Grønland og Inger i Silkeborg. Efter at være holdt på Handelsskolen flyttede hun til Nyborg – men en påskedag for 10 år siden kom hun til Faaborg og så gaderne, Sundet, havnen  og Bakkerne. Dette var det smukkeste sted i Danmark! Efter blot 4 måneder væk fra denne lille by er hun nu atter kommet tilbage. Kærligheden er stor, og det fremgik af aftenens sangvalg.
 
Alle af en vis alder kendte forfatteren til den første sang ”Faaborg”, købmand Andreasen fra Klostergade. Derefter gik vi over til Carl Nielsens ”Den milde dag er lys og lang”, ”Det kønneste land er Fyns”. Den næste sang er også med lidt god vilje Fyns. I 1986 blev det vedtaget, at Storebæltsbroen skulle bygges. Ingen kunne forestille sig  turen mellem Fyn og Sjælland  uden sejlturen og uden Storebæltsmokkaen, men realiteterne var, at Dronning Margrethe her 12 år senere indviede broen, og Poul Dissing sang Niels Brunses sang , som vi også sang her i aften, nemlig ”Godmorgen lille land”.

F for forår! Det blev et par skønne forårssange, der blev sunget af hjertet. ”Grøn er vårens hæk” med musik af N.W. Gade og tekst af Poul Martin Møller, samt ”Nu er dagen fuld af sang” med melodi af Carl Nielsen og tekst af Jeppe Aakjær.
F for Fyn! Vi fik her beretningen om det lille smukke hus, hvor gamle Lisbeth boede, og hvor H.C. Andersen kom og sludrede med hende. Huset lå på Ejlstrupvej 60, og det er der stadig, men nu gennemrenoveret, med små ruder og stråtag. Ingen kan vel være i tvivl om, at det var ”Hist hvor vejen slår en bugt”, der skulle synges.

Det er muligt at finde flere sange med F for Faaborg! Herdis fra Dyreborg har skrevet ”Hvor Klokketårnet knejser”. Inger efterlyste: Hvem kender denne Herdis?

 Videre gik det med F for forår: Halfdan Rasmussens vise ”Med store undrende øjne”.
Siger vi Faaborg, så tænker vi vist også på Svanninge Bakker. Det er jo på dette skønne sted, at Visens Venner hvert år i august mødes med madkurv, sang og musik. Traditionen tro er vejret så smukt, at solen synges ned over Øhavet. Lusty har lavet en dejlig sang om stedet ”Svanninge Bakker”.

Så var det tid til at høre et par solister. Claus Møller og Bent ”Bager” Holmegaard sang en sang med tekst af Benny Andersen, nemlig ”Hilsen til forårssolen”. Det er en sang der i højeste grad har et F for forår, og med Poul Dissings melodi lød den smukt ud i salen. Også ”Det er i dag et vejr, et solskinsvejr” med tekst af Ludvig Holstein og musik af Poul Schierbeck var jo en rigtig F for forårssang.
 Minsandten om Inger ikke havde tænkt på alle vi gamle spejdere, der er med i Visens Venner! Nu skulle der synges kanon, og alle sang med, så det lød rigtig dejligt. ”Jeg gik mig ud om kvælden”. Sangen om gøgen, der nu snart igen vil kukke for os! 
Vi sang nu ”Svantes lykkelige dag”, ”I skovens dybe stille ro” og ”I Danmark er jeg født.”

At lære en ny vise, er da dejligt. I aften blev det en sang ”Øboer-valsen”, der handler om Bjørnø. Det er Sanger-Poul, der har skrevet tekst og melodi til den, og Søren gav et lille puf med melodien, som Claus og Bent sang.

Tilbage til F som forår. Det blev ”Når de lyse lærker synger over Danmark”. Hvem kender ikke” Lundeborghymnen?” Det var jo en slags kendingsmelodi for orkestret Fynsk Harmoniforvirring, der blev dannet i Lundeborg i 1973 .Her var det Ove Bager, der stod og solgte kunsthåndværk på havnen, mens han af og til gav en vise. Flere musikere kom til, og det blev efterhånden en fast gruppe. Også Lasse og Mathilde kom til, og Lundeborghymnen blev deres kendingsmelodi.

F som forår! Forår bliver det jo rigtigt i maj, og vi slap heller ikke for denne dejlige sang ”Kom maj, du søde milde” med tekst af C.A. Overbeck, der var borgmester i Lübeck, og musik af Wolfgang Amadeus Mozart.

Endelig F som Fyn. Sigfred Pedersens dejlige tekst til ”Den gamle skærslippers forårssang” sat i musik af Kai Normann Andersen, der har skrevet så mange af vore dejlige revysange. Et besøg på Humlemagasinet i Harndrup er værd at have i tankerne. Her var Sigfred Pedersens barndomshjem. 
Aftenen sluttede med, at vi sang ”Natten er så stille” og endelig ”Nu er jord og himmel stille”.

En ualmindelig dejlig aften var slut. Inger Birkemose havde valgt alle disse skønne sange og krydrede dem med sine små tekster. Det kunne vist ikke være gjort bedre!!

 Claus sagde Inger tak for aftenen. Et rigtig flot program. Også tak til Søren og Ernst, der havde ledsaget sangene med guitar, sav, mundharpe og fløjte.

Næste gang vi mødes i Visens Venner er den 5. maj.
     Kirsten 
25. februar 2015
En dejlig aften i selskab med Carl Nielsen.
Claus Møller, der var denne aftens visevært, bød os hjertelig velkommen. Til trods for, at der også i aften var arrangementer flere steder i byen med Carl Nielsensange, så var vi mødt op med 44 personer, der alle var indstillet på, at synge de smukke melodier, han har lavet.

Selvfølgelig måtte vi starte med Benny Andersens fødselsdagssang. 150 år! Det er da noget at fejre!

Carl Nielsen blev født i 1865 i en flok på 11 søskende. Niels Maler var hans far, og sammen spillede de til baller ude omkring i forsamlingshuse. Carl var en rigtig dygtig regimentsmusiker og han fik efter et par år friplads på Konservatoriet, hvor han blev uddannet på violin. Senere blev han kapelmester i Det kongelige Kapel.

Carl Nielsen fik mange udmærkelser, og et legat, der muliggjorde et studieophold i Paris, var en af priserne. Billedhuggeren Anne Marie møder han på en af studieturene og de gifter sig i 1892 i Firenze. Det blev dog et stormfyldt ægteskab med to døtre og en retarderet søn. Carl Nielsen har yderligere 3 børn uden for ægteskabet.

Han modtager Dannebrogsordenen af 2. grad, og er en yderst produktiv mand. Operaen Maskerade, Korværker, Fynsk Forår, 7 strygekvartetter, 350 sange og 8 sanghefter. Elsket af folk for sin dejlige musik. Smukke og enkle melodier, som vi alle kan glæde os over.

Carl August Nielsen dør i København i 1931.

Aftenens repertoire var ”Den danske sang”, ”På det jævne”, "Rosen blusser alt i Danas have” og ”Min pige er så lys som rav”. Alle sange havde akkompagnement af Søren på klaveret. Det var playback, men vi manglede Erik, der havde meldt sig syg denne aften.
Vi fortsatte med ”Havet omkring Danmark”, ”Underlige aftenlufte”, "Frihed er det bedste guld” og ”Der dukker af disen”.
Med stok i hånd sang nu Claus og Bent Holmegaard lidt fra ”Maskerade”, og det gjorde de rigtig godt.

”Jeg ved en lærkerede” kender vi jo alle fra vi var børn, og den blev sunget med indlevelse ligesom den næste sang ”Den milde dag er lys og lang”. Et par af de rigtig kendte sommersange ”Nu lyser løv i lunde” , ”Se dig ud en sommerdag” og ”Nu er dagen fuld af sang” er også med melodi af Carl Nielsen, og da vi sang dem, følte vi næsten at det var blevet sommer igen.

Vi manglede nu kun at synge den kendte ”Hvem sidder der bag skærmen”, og ”Påskeblomst, hvad vil du her” før vi sluttede med” Tit er jeg glad og vil dog gerne græde ”. Det var et rigtig dejligt udvalg af Carl Nielsens over 300 sange!

Vi havde været på Fyn hele aftenen, men sluttede da også med et par velkendte sange herfra. ”Hornesangen”, ”Fynsvalsen” og ”Svanninge Bakker”. Søren gav også solo et par viser. ”Solen er så rød mor”, som han kunne høre sin mor synge den. ”Fo’ alle de små blomster” og endelig ”Barndommens land”.

Aftenen sluttede med ”Go’ nu nat”. Det havde været en dejlig aften i godt selskab.
Tak til Claus og Søren for en god oplevelse.

Inger Birkemose er visevært næste gang – den 26. marts. Spændende, hvad Inger finder på!!
 Kirsten 
Søren solo
20. januar 2015
En pragtfuld aften med alt godt fra….
Da formand Claus bød velkommen, var det til en lidt mindre forsamling end ellers. Det skyldtes jo nok, som han sagde, at der var håndbold EM og desuden et møde på gymnasiet.
 Tro nu ikke, at det hæmmede os i Visens Venner fra at synge. Jeg vil nærmere sige tværtimod.
Programmet for aftenen var lagt af Søren, og alle tekster var på vores projektor, hvor Palle havde haft travlt. 

”Hyldest til visen” var selvfølgelig den første sang, og så gik det ellers derudaf med ”Hammer hammerfedt”, ”Jeg er en lille vogterdreng”, ”Forelsket i København”, ”Der findes ikke magen”, og det gik bare rigtig godt. Et lille sangkor nederst i salen løftede hele flokken op til de store højder!! Så sang vi ”Oh, oh lille blomst”, som var mindre kendt, men som vi dog nåede at få lært.  
Potpourrier var der masser af, og de strakte sig fra ”Hos mor derhjemme” over ”Sommersol”  til ”Vi kommer li’ fra Faaborg af”. 

Pausen til vore to spillemænd var særdeles velfortjent. En tår øl til at skylle halsen var tiltrængt. 
Efter pausen fik vi atter i aften lejlighed til at sætte os tilbage og nyde Erik synge et par af Lars Bundgaards viser. Disse viser, der er sat i musik af Erik Larsen gælder hvert år, når vi når denne kolde tid. ”Januar”, hed sangen, og den handler om, hvad Lars oplevede ved at sidde og kikke ud på sit fuglebræt:
Januar kom med lidt sne på terrassen,

Kulden drog ned fra nordøst.
Smukt så det ud her fra vinduespladsen.
Skønheden bød på lidt trøst.
Fuglene pikked på sjælen og tigged,
Ligesom de gjorde i fjord.
Blåmejsen, smutten og solsorten kigged
Efter et veldækket bord.    
       
Denne sang blev efterfulgt af ”Vinteraften” og  ”Mit lille værtshus”, som Erik selv har skrevet og lavet musik til.  Alle tre smukt sunget af Erik, der kendte Lars som sin egen bukselomme. Derudover sang Søren "Kære linedanser" og "Kun en dag et øjeblik ad gangen".

Nu fortsatte vi med en blanding af viser og potpourrier, og aftenen sluttede med den velkendte ”Visen om de atten svaner” og selvfølgelig ”En dejlig dag” – for det havde det bestemt været.
 Kirsten 
 
Back to content | Back to main menu